Kunsten At Fodre Dæmoner Meditativt, Kreativt & Legende

  • March 5th, 2018 - March 26th, 2018
    6:00 pm - 8:30 pm

MahakalaDette 4 ugers kursus er en indføring i kunsten at transformere udfordringer til god energi. På kurset kan du opleve, hvordan du får adgang til værdifulde resurser ved at møde dine dæmoner – det Jung kalder for skyggen – med kærlighed og således transformere dem til gode hjælpere.

Kunsten at Fodre Dæmoner kan anvendes i forbindelse med en bred vifte af udfordringer som stress, angst, depression, lavt selvværd, afhængighed og kronisk smerte. Processen stimuleres af en vekselvirkning mellem meditation, bevægelse, kreative udtryk og udveksling.

Glæde, balance og ro i livet forudsætter, at man har hele sig selv med. Det samme gælder meditation. Fordybelse forudsætter, at man hilser det hele velkommen. Både de aspekter, man holder af og dem man gerne ville være foruden.

Jung kalder det, vi ikke vil vedkendes for skyggen. Og det er ofte skyggen, der spænder ben for os, når vi igen igen havner i svære følelser og uhensigtmæssige mønstre, vi ikke kan styre eller forstå.

Kunsten at Fodre Dæmoner bygger på den radikale tanke, at vi for at hele og udvikle os må møde vores dæmoner med medfølelse og forståelse i stedet for at bekæmpe dem. Det er en enestående metode til at transformere svære følelser, uhensigtsmæssige mønstre og fysisk sygdom.

Kurset er velegnet for begyndere, men også øvede er velkomne til at genopfriske kærligheden til alt det, der er sværest at elske i os selv.

Tilmedling: Jetthe.fabioola@gmail.com

Dato: 5, 12, 19, & 26. marts
Tid: 18.00 – 20.30
Pris: 1600 kroner
Sted: Edisonsvej 9, 2.tv, 1856 Frederiksberg C

Jetthe Fabioola er psykoterapeut & meditationslærer, cand. scient anth. Elev af Lama Tsultrim Allione og autoriseret Feeding Your Demon terapeut.

Kunsten af Fodre Dæmoner er en transformativ praksis skabt af den kvindelige Lama Tsultrim Allione og inspireret af Chöd, en tibetansk praksis fra det 11. århundrede.

That I feed the hungry, forgive an insult and love my enemy… these are great virtues. But what if I should discover that the poorest of the beggars and the most impudent of offenders are all within me, and that I stand in need of the alms of my own kindness; that I myself am the enemy who must be loved? What then?
– Carl Gustav Jung

to top