Tara Tantra, væk hjertets visdom og medfølelse

Green Tara

Tara er den kvindelige Buddha; visdom i handling. Hun personificerer det aktive feminine princip – i dig. Den Store Moder, Den Gode Moder, Den Vise Moder; Moder-arketypen har mange navne, og Tara manifesterer sig på mange måder. Indenfor den tantriske tradition findes Tara i 21 skikkelser. De mest kendte er Grøn, Hvid og Rød Tara. Grøn Tara sidder altid på spring, klar til aktivt at beskytte sine børn. Og mens Hvid Tara beskytter helbred og renhed, forbinder Rød Tara dig med vrede og passion.

Du kan henvende dig til Tara med alle dine udfordringer. Det kan ske i en formel praksis, hvor du har god tid til at vende blikket indad. Men du kan også tilkalde Tara, når bølgerne går højt eller det føles som om, alt håb er ude. Lige før du angriber eller går i panik. Du kan sige hendes navn, hver gang du har brug for et medfølende nærvær.

Tara Tantra er en invitation til at overgive sig til Tara og øjeblikket som det er. At overgive sig til hjertets visdom og opleve den frihed, det giver.

Du behøver ikke have et afklaret positivt forhold til ”mor” for at deltage. Måske synes du, at alle morfigurer er dominerende, kontrollerende, manipulerende. Måske kan du ikke komme langt nok væk fra din egen. Måske savner du hende. Uanset hvordan det forholder sig, er Tara Tantra en mulighed for at møde den gode mor i dig selv og udvikle dit hjertes visdom.

Når du laver Tara praksis bliver den indre feminine visdom og styrke, som vi alle har, fremhævet. Målet er at bringe dine medfødte resurser i spil. Så de rodfæstes og integreres som nye kreative måder at leve dit liv.

I vores kurser bruger vi Tara Mantra, lette krops øvelser og transformative meditationer til at skabe kontakt til den feminine guddommelige energi.

Du behøver ingen erfaring med tantra for at deltage. Bare du har et ønske om at overgive dig til Tara og dit hjertes visdom og medfølelse.

Tara Tantra er en invitation

  • Overlad dine bekymringer til Tara
  • Kontakt din feminine visdom, styrke og handlekraft
  • Integrer den medfølende Moder-arketype

Næste Tara weekend

to top